Der er kø foran æbleskiverne og gløggen holdes krampagtig i den ene hånd mens den anden holder godt fast i den treårige som her kl 17 en onsdag eftermiddag, forlængst har sendt beskeden ud i rummet om at kvoten, for hvad hun magter socialt i dag er opbrugt. Hun skriger og vender og drejer sig.  Blikket flakker rundt i lokalet som på dette tidspunktet er fyldt til bristepunktet af forældre og børn til juleafslutning i en ganske almindelig SFO, en ganske almindelig decemberdag i Danmark. 

At træde ind i december er som at træde ind i et billedalbum for de fleste forældre. Vi husker alle vores jul derhjemme hos vores egne forældre. Vores traditioner træder frem af skabe og skuffer. Vi husker hvad vi følte var vigtigt. Rammer for hvad vi fik at spise. Hvor mange vi var. Hvornår og hvordan vi pyntede op og mest af alt hvordan stemningen blev bygget op dag for dag.

Hele dette senarie ønsker vi selvfølgelig at dele med vores børn. Vi vil bage med dem. Vi vil på julemarkeder. Vi vil have starinlyset tændt. Adventsgaver-Kalendergaver. Kreativitet og gavepapir i lange baner. Masser af dejlige stunder med forventningsfulde børn.

Men det sker ikke rigtig ude i virkeligheden, vel? Vi skruer på knapper for at lykkes med bare lidt af det vi ønsker. Tager den halve fridag, vi egentlig ikke har tid til, for deadlines hedder jo deadlines, også til jul.

Vi slæber vores børn igennem butikker hvor man der gjort klar til julesalg med alt hvad det indebærer af omvandrende julemænd. Børnene får måske et kort magisk øjeblik med julemanden. Måske får de endda et billede med hjem på telefonen. Men vi skal videre, for vi skal nå klippe- klistre dage, mødes og sige god jul og til juleafslutninger her og der og alle vegne.

Alt dette er gjort i den bedste mening, men det er alt for meget, alt for hurtigt og giver derfor kun et meget flygtigt gran af glæde hos børnene. Til gengæld kommer de hurtigt til at virke overgearede, trætte og svære at have med i det offentlige rum.

Hvad viser de os med denne adfærd?

De viser os at de har fået nok stimulation i det offentlige rum. En del af dem mærker at der ligger forventninger om at de skal deltage med glæde og forventning. De prøver at samarbejde så længe de kan, men 20 forskellige ture/arrangementer på en måned udmatter dem og føles meget lidt magiske fordi de til forveksling ligner hinanden og langt de fleste drukner i voksensnak.

Dette bliver tydeligt når man spørger ind til det forskellige børnene oplever op til jul. Mange børn bliver stille når man spørger ind.

De kan simpelhen ikke huske hvad der skete ovre på skolen eller ude til julemarkedet. De bliver irritable hvis man presser på. De vil paradoksalt nok ikke tale om det vi investerer al vores overskud på. Det vi så gerne vil give dem gode minder om.

Det vil sige: De hungre efter nærvær i julens magi: Hvor kommer nisserne fra? Hvad med jesus? Bor julemanden virkelig på grønland? Eller hvordan fletter jeg en stjerne uden at  mister øjeblikket med den voksne fordi telefonen ringer eller de voksne får gang i en go snak ved bordet.

Vi mister julefreden og magien går fløjten og det er børnene de første der reagerer på. Men forældre reagere også: Mange af os ønsker os juleferie allerede 6 dec. fordi vi ved, at denne måde at accelerer gør, at når vi når jul, er vi enten syge eller så udmattede at vi bare skal have det hele overstået.

Så hvad kunne man forestille sig at de og I som forældre ønsker jer til af julen fremover?

Jeg er ganske sikker på at både børn og voksne ønsker sig færre julearrangementer i dagtilbudene.

Mere frihed til at vælge og vælge fra. Tænker at det er en snak værd med skolerne om hvad der reelt er børnenes behov.

Tænker at det kunne være givende at forventningsafstemme særligt internt i familien:

Hvordan vil vi gerne holde jul med vores børn og hvad er det vi gerne vil have at de husker og tager med sig, når de engang forlader reden?

Hvilke værdier er vigtige for os som familie og hvordan viser vi vores børn at lige nøjagtigt disse ting er de vigtige og alt det andet er sekundært?

Sidst men ikke mindst ønsker jeg at julefreden må sænke sig hos jer og jeres børn.

Glædelig jul.