Hov, hvem vælger da lige og gå på afvænning i julen? Det gør jeg så.

Det bliver ikke helt nemt men jeg har valgt at julen skal være i selskab med venner og familien helt offline.  Efter et lidt travl online efterår og en december hvor jeg må konstaterer at min tid på nettet løb afsted med mig. ( Jeg har installeret  appen: Moment) Den sladrer om et alt for højt tidsforbrug på nettet. Så jeg ryger på flymode og det sker nu.

Det her med at hoppe offline er heldigvis meget oppe og vende i øjeblikket og med god grund. Det tager tid tid at finde rundt online og det tager tid at få lukket ned så vi kan se og høre hvad der foregår inde i hovederne på vores børn.

Det ser ud til at vi stille og roligt som forældre må erkende at når vores børn bliver beskrevet som stressede i deres hverdag, hvor de selv konstatere at det online liv er både hårdt og ensomt, så må vi kigge på vores egne vaner.

Hvad gør det ved vores og vores børns liv når vi begynder, Som Thomas Skov beskriver: at bliver mere optaget af hvad der kunne give et godt billede ( med masser af likes) end virkelig at være tilstede i livet?

At se alt igennem en linse skaber distance til det man er midt i. Det betyder at børnene for mindre ud af at være sammen med os hvis vi har telefonen i hånden imens vi oplever verden sammen med dem.

Et eksempel kunne være at gå igennem zoologisk have eller i disse dage i juletivoli. Her bliver det alt  for tit tydeligt, at børnene er alene i oplevelserne. De bliver filmet eller fotograferet på særlige steder hvor kontakten bliver distanceret fordi forældrene oplever det hele med kameraet kørende og derfor er optaget af at det skal blive en go lille film at have med hjem. Og når filmen så er taget er det forbandet svært ikke at lade sig rive med af andres opslag og derfor bliver telefonen i hånden resten af turen og børnene overlades til de oplevelser som ellers skulle have været fælles.

Nogle vil så sige at børnene oplever fint på egen hånd og det er også rigtigt hvis de på andre tidspunkter har tid og ro sammen med forældrene. Hvis ikke, bliver vi fremmede for hinanden.

Voksne taler i stigende grad om den frustration der ligger i ikke at kende sine børn særligt godt i en tidlig alder.  At de trækker sig væk fra en for at lege med kammerater og derved vender blikket imod verdenen, er meget naturligt men det er ikke det, som en stor del af børnene gør.

De sidder i stedet med en Ipad eller foran en pc på værelset. Det er rigtig svært at skulle indrømme når man f.eks sidder til møde med lærene på skolen at der faktisk er rigtig mange sider hos ens barn man ikke kender og man derfor kommer på virkelig hårdt arbejde, når man skal hjælpe dem på vej.

Er det så derfor at jeg lukker ned for nettet i juleferien? Ja, det er det. Det er en bevidsthed om at det er mig som forældre som skal skrue ned for mit barns skyld men også for min egen.

Tid til lade sige opsluge af det der sker sammen med dem som er nærmest. Tid til at reflektere over hvad julen egentlig handler om og få snakket om hvad der giver mening og hvad der absolut ikke gør. En ting er ihvertfald sikkert. Der bliver stille herinde fra indtil vi rammer 2018.

Må i alle have en dejlig jul og et rigtigt godt nytår.